Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Vold og trusler mod fængselsbetjente sker sjældnere

Antallet af trusler og voldsepisoder mod Kriminalforsorgens personale er faldet 45 procent fra 2017 til 2022.

Niveauet er dermed det laveste i seks år.

Det skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

Ina Eliasen, der er direktør i Kriminalforsorgen, peger på flere årsager til, at de har opnået et fald på 45 procent i antallet af trusler og voldsepisoder.

- Vi har blandt andet indført en nultolerance over for vold og trusler mod medarbejdere, hvilket vil sige, at hver gang, der er en trussel eller et voldeligt overfald, så anmelder vi det til politiet, siger hun.

Desuden er straffen for vold mod Kriminalforsorgens medarbejdere fordoblet.