Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Hærværk på Rudkøbing Søbadeanstalt: Det er for dårligt

Det var et trist syn, der mødte badegæsterne på Rudkøbing Søbadeanstalt i dag.

Søndag har gerningsmænd lavet omfattende graffiti på anstalten, der i øjeblikket er ved at blive malet af frivillige brugere. 

Jens Loft fra Rudkøbing er flittig gæst på badeanstalten, og han er træt af hærværket.

- Det er ærgerligt, at nogle synes, det kunne være sjovt at lave graffiti, siger han.

Han bakkes op af Michael Fogde, der også bader fra anstalten. Han undrer sig over, at de ansvarlige ikke har ladet den nymalede badeanstalt være.

- Det er for dårligt, jeg forstår det ikke. Der er mange frivillige, der bruger meget af deres fritid på at male og gøre det pænt, også kommer der nogle og overtegner det. Jeg forstår det ikke.