Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Plejehjem sælges uden mindstepris, men ingen har budt

Plejehjemmet Solhjem i Lejbølle blev egentlig solgt på et møde i kommunalbestyrelsen i Langelands Kommune, men nu har den lokale køber trukket sit tilbud tilbage, skriver Fyns Amts Avis.

Tilbuddet lød på 345.000 kroner, og var det højeste af to bud. Det andet bud lød på 25.000 kroner, men blev afvist, da det ikke var den officielle tilbudsblanket der var udfyldt. Dermed står kommunen nu uden købere til plejehjemmet, som var sat til salg uden mindstepris.

Ifølge salgsmaterialet på kommunens hjemmeside har stedet en ejendomsværdi på 2.150.000 kroner og en grundværdi på 145.000 kroner. Matriklen er 4248 kvadratmeter.

Ifølge Langelands Kommunes hjemmeside er plejehjemmet endnu til salg uden mindstepris, og nu kan tilbud afleveres løbende.