Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Middelfart sikrer sig oprykning efter fynsk lokalopgør

Det er sjældent, at der er noget at juble over efter en 0-0 kamp, men spillere og fans af Middelfart Boldklub har god grund til lige netop det.

Fredag aften sikrede de sig den ene af to oprykningspladser til 2. division, efter at de fik et point mod de fynske lokalrivaler fra Næsby.

Oprykningen var nærmest en realitet inden kampen, men nu er den altså endelig sikret med et forspring på 14 point ned til de nærmeste forfølgere fra VSK Aarhus og FA 2000. 

De har begge en kamp i baghånden, men et indbyrdes opgør betyder, at kun den ene af de to potentielt kan overhale Middelfart.

Næsby indtager en sidsteplads i mesterskabsslutspillet i 3. division. Der resterer fire kampe af sæsonen.