Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kraftig brand i hus med stråtag - 20 brandfolk indsat

Der er opstået en brand i et hus med stråtag ved Nørre Aaby lidt udenfor Middelfart. Branden udvikler kraftig røg, og derfor kan beboere i området omkring Kagvænget i Nørre Aaby opleve røggener. Det skriver Fyns Politi på X. 

Beboere i området opfordres derfor til at lukke døre og vinduer, så længe brandslukningen foregår. Slukningsarbejdet forventes at vare det meste af mandag aften.

Opdateret 18:05: 

Operationschef ved Trekant Brand Bo Gøgsig fortæller, at der indsat omkring 20 brandfolk fra tre forskellige stationer i kampen mod flammerne. 

Han fortæller, at det er en større villa, der brænder. Der er ingen meldinger om tilskadekomne. 

- Stråtag er utroligt svært at slukke. Det er startet i en del af taget, så det har vindretningen med sig, og derfor spreder det sig lynhurtigt til resten af taget, siger Bo Gøgsig . 

Brandfolkene fokuserer på værdiredning, det vil sige at få værdifulde genstande ud, så de ikke bliver beskadiget af flammer, røg eller vand fra slukningen. 

- Det er utroligt vanskeligt at stoppe, siger han. 

Bo Gøgsig forudset derfor også, at brandfolkene vil være til stede en del timer endnu. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.