Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

57-årig mand fra Nordfyn anholdt: Mistænkt i 70 sager

En 57 årig mand fra Nordfyns Kommune blev i går fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i fire uger. Manden er sigtet for 17 forskellige forhold, men flere er på vej. Manden er således mistænkt i ikke mindre end 70 sager, hvoraf de 37 er fra Fyn. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse. 

Manden har haft travlt, for alle forholdene er angiveligt begået efter at manden blev løsladt fra en tidligere fængselsdom i oktober sidste år.  

- Vi er tilfredse med, at den sigtede er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Dels fordi mængden af sager er så stor, og dels fordi det er vores vurdering, at vi er nødt til at sætte foden ned nu, for at undgå at personen forsætter den kriminelle løbebane. Det handler så at sige om ”at sætte en prop i”, så vi undgår, at endnu flere borgere bliver snydt og bedraget af manden, udtaler anklager Pernille Hermansen.

Der pågår nu en videre efterforskning af de mange sager.