Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Her fanger fotograf på video storken på fynsk visit

En særlig gæst er landet på en mark på Nordfyn. Storken går i disse dage rundt mellem Kørup og Egebjerggård og finder føde. 

En af dem, der har spottet fuglen, er frugtavler Henning Hillbrandt Jensen, da han var på vej hjem onsdag. 

- Jeg tænkte i første omgang, at det var en havørn, fortæller han.

Det er nemlig ikke et helt almindeligt syn på Nordfyn.

- Jeg kommer herudefra, så jeg har næsten boet her hele mit liv, og jeg har aldrig set en stork herude, siger han. 

Sidste gang der var et fast storkepar på Fyn var i 1964. Siden er der dog blevet spottet storke flere gange, når de har slået vejen forbi Fyn.