Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politi fjerner flere hunde - karakter af mishandling

Fyns Politi har torsdag fjernet flere hunde fra en borger på grund af groft uforsvarlig behandling. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse. 

Det drejer sig om flere hunde af racen rottweilere. Hundene blev fjernet fra en 31-årig mand på Nordfyn, da vedkommende ikke kunne tage vare på dem. Manden er ny sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. 

Politiet rykkede ud til adressen, efter at politiet havde fået en henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse. Da betjentene ankom til adressen, kunne de med det samme konstatere, at der er var flere hunde, som rigtig nok ikke så ud til at have det godt, og en dyrlæge blev tilkaldt med det samme.

- Det er tale om en meget grov sag, hvor flere hunde er blevet groft uforsvarlig behandlet med karakter af mishandling. Derfor er vi rigtig glade for at Dyrenes Beskyttelse anmeldte sagen, så vi hurtigt kunne få taget hånd om dyrene og undgå at de led yderligere overlast, udtaler Vicepolitiinspektør Søren Munk Frederiksen. 

I alt tre voksne hunde og seks hvalpe blev fjernet. Yderligere en hvalp blev fundet død og en hvalp måtte aflives på stedet af dyrlægen. Alle hunde er nu overgivet til et dyreinternat med henblik på vurdering og evt. videreformidling.