Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

122 odenseanske børn giver koncert med DRs Symfoniorkester

6. juni tager 122 skoleelever turen fra Odense til København for at spille med DRs symfoniorkester. 

Det er elever fra Vestre Skole, Tarup Skole og Risingskolen, der, sammen med elever fra andre danske skoler, skal spille i DR Koncerthuset. 

Eleverne går i 2.-5. klasse og har haft orkester som fag, hvor de har lært at spille sammen.

En af de unge fynboer, der tager turen til København er Nor fra 2.B på Risingskolen.

- Jeg glæder mig til at spille Happy og ABC sammen med 500 andre børn, siger han. 

Koncerten er en del af projektet "OrkesterMester", som skal give børn adgang til musikkens verden gennem fokus på kunstens deltagelses-, dannelses- og fællesskabsmuligheder.