Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Mand dømt for drab i moské får 12 års fængsel og udvisning

Den 71-årige bosniske mand Husnija Tiro gik i slutningen af juni ind i en moské på Lisesmindevej i Odense og overfaldt en 75-årig mand med en skruetrækker.

Retten i Odense har sammen med et nævningeting mandag idømt ham 12 års fængsel for drab og forsøg på grov vold og udvist ham af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

En obduktionsrapport har i retten vist, at den 75-årige mand blev dræbt med mindst 50 stik, hvoraf 20 af dem havde ramt ham i hovedet og i nakken.

Retten lagde under strafudmålingen blandt andet vægt på antallet af stik, og at drabet foregik i en moské. Retten lagde også vægt på, at drabet ikke var planlagt, men skete i affekt.

Specialanklager Brian Dybdahl krævede Husnija Tiro idømt 13 års fængsel på grund af grovheden i drabet.

Her lagde han også vægt på antallet af stik, og at Husnija Tiro lod den 75-årige mand ligge livløs på gulvet i moskéen, mens han skrev bogstaver på væggene med hans blod.

Derfor bringer TV 2 Fyn navnet