Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Efter nedrykning - nu giver OB-ejer Niels Thorborg lyd fra sig

Der skal en grundig selvransagelse til i OB, lover ejer og bestyrelsesformand Niels Thorborg i en pressemeddelelse, som er sendt til TV 2 Fyn.

- Det har været en forfærdelig og frustrerende sæson for alle os med et stribet hjerte – i høj grad også for mig selv personligt – og både jeg og alle i klubben er dybt berørte og rigtig kede af nedrykningen.

- Det er en alvorlig situation, som bestyrelsen og den daglige ledelse tager det fulde ansvar for, og derfor kalder klubbens situation også på en grundig evaluering, hvor vi vender hver en sten i bestræbelserne på at sikre tilbagevenden til Superligaen, siger Niels Thorborg.

OB-ejeren fortæller videre, at ambitionen nu er at vende tilbage til Superligaen hurtigst muligt, og at klubben er klar til at investere de nødvendige midler, der skal til, for at det kan lykkes.