Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

- Hvis vi bliver ved, rykker vi ned, siger OB's stjernefrø

Tre point. Det er det magre udbytte af sæsonens 12 foreløbige kampe på hjemmebanen for OB, og tirsdagens nederlag på 0-1 til nedrykningsrivalerne fra Vejle betyder, at OB kun har to point ned til nedrykningsstregen.

OB har endnu til gode at vinde en kamp på hjemmebanen i hele denne sæson. Og efter slutfløjtet erkendte OB's 18-årige stjernefrø Tobias Slotsager over for TV 3 Sport, at holdes elendige form på hjemmebanen kan ende med at sende klubben ned i 1. division, hvis ikke det bliver vendt. 

- Det er alt, alt, alt for lidt, og hvis vi bliver ved sådan, så rykker vi jo nok også ned, hvis vi ikke kan få point på det, der burde være et fort, siger han. 

OB's næste kamp er allerede fredag på udebane mod Lyngby. OB har hentet 21 ud af 24 point på udebane i denne sæson.