Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Galschiøt opstiller skamstøtte i Berlin til minde om Kina-demonstranter

Til minde om Kinas voldelige nedkæmpelse af protestbevægelsen på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 er fynske Jens Galschiøts "Skamstøtte" mandag blevet indviet i Berlin.

Det er en kopi af den otte meter høje skulptur, som den danske kunstner lod opstille på Hongkongs universitets campus.

I 2021 pillede myndighederne den dog ned, og den er for nylig blevet konfiskeret ifølge Axel Springer Freedom Foundation.

- Skamstøtten fungerer som en advarsel og en påmindelse til mennesker om en menneskefjendsk begivenhed, som aldrig må gentages igen, lyder det fra kunstneren selv.