Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

3.704 huse var uden strøm i Odense - lyskryds og letbane påvirket

3704 husstande var tirsdag formiddag uden strøm i Odense, hvor en uplanlagt strømafbrydelse var indtruffet.

Ifølge Vores Elnets hjemmeside kendte man ikke årsagen til strømafbrydelsen, som begyndte klokken 09.10. Det lykkedes dog udbyderen at få strømmen tilbage inden klokken 10.

Strømafbrydelsen gjorde sig primært gældende i det centrale og sydlige Odense.

Også lyskryds var omfattet af strømafbrydelsen, hvorfor der blev opfordret til at køre med forsigtighed. Letbanen kunne heller ikke køre på strækningen mellem Ikea og Hjallese, så længe der ikke var strøm. Der var indsat busser på strækningen.

Kort før klokken ti var strømmen tilbage igen.