Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

MR-scanner i LEGO gør børn mere trygge på hospitalet

Siden januar har 174 børn været igennem en af OUH's MR-scannere i vågen tilstand.

Det kan være en voldsom oplevelse, og derfor har OUH hentet hjælp hos LEGO, som nu bidrager som et af flere redskaber til at gøre børn mere trygge i mødet med MR-scanneren.

Det er blevet til en MR-scanner i LEGO efter en idé fra laboratorietekniker Erik Stæhr. Nu har LEGO-sættet fået sin egen officielle æske, der er klar til at komme ud til hospitaler.

- De (børnene, red.) kommer her og sidder ude i venteværelset, så de er her i god tid og lige kan falde ned. Så har vi en hel masse materiale, vi viser dem. Og her er LEGO-scanneren en af de ting, vi kan bruge til at informere dem inden. Så de får lov til at sidde og lege ude på gangen, inden de kommer ind til scanneren, forklarer Radiograf Nana Villadsen fra OUH.

Men selvom scanneren er et hit, kan man hverken få den med hjem eller købe den.