Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nyt billetsystem i Odense Letbane

Odense Letbane har i samarbejde med Fynbus lavet et nyt billetsystem til letbanen.

Det betyder, at man fremover kan scanne en QR-kode for at komme ind på en side, hvor man kan vælge antallet af billetter. Herfra bliver man ført til MobilePay og kan betale. 

- Vi har lyttet til kundernes ønsker på den front. Efterspørgslen på at få et nemmere tilgængeligt produkt har været ret stor, siger administrerende direktør i Odense Letbane Dan Ravn.

Sådan kommer QR-koderne til at se ud.
Sådan kommer QR-koderne til at se ud.
Foto: Pernille Gram

Det er ikke meningen, at systemet skal erstatte andre billetmuligheder som rejsekortet.

- Der er ikke noget galt med rejsekortet, og jeg tror også, der er rigtig mange, der vil bruge det fremadrettet, men det her skal være en indgangsvinkel til dem, der ikke har et rejsekort, som nu også kan begynde at bruge den kollektive trafik, siger Dan Ravn.

Han fortæller desuden, at de er i den sidste del af testfasen, og når de er færdige med den, melder de en dato ud. Han kan afsløre, at det bliver inden for ganske få uger.