Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

OB-nederlag: - Værste præstation denne sæson

"Skræmmende".

Sådan lyder det fra Leif Rasmussen, sportsredaktør på Fyens.dk i en videoanalyse umiddelbart efter OB's hjemmebanenederlag mod Silkeborg på 0-3 mandag aften. 

"Det var alt i alt den værste præstation, OB har leveret denne sæson. Der skal virkelig ske noget i klubben. Der var ingen styring på holdet, det var forfærdeligt at se på", sagde Leif Rasmussen i analysen 

Nederlaget bekræfter endnu en gang, at OB har svært ved at vinde en kamp på hjemmebane - faktisk har de endnu ikke vundet en hjemmebanekamp denne sæson.

OB har lige nu otte point efter otte kampe.