Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense fremtvinger en tredje semifinale med sejr

Først på lørdag bliver det afgjort, hvem af Ikast og Odense Håndbold der følger Team Esbjerg over i DM-finaleserien.

Odense formåede nemlig at vinde tirsdagens anden semifinale over Ikast med 26-24, og da midtjyderne overraskende vandt den første kamp i Odense, skal de to hold nu ud i en tredje og afgørende semifinale.

Tirsdagens underholdende semifinale var spændende frem til det sidste minut, hvor tiden endte med at løbe fra hjemmeholdet.

Lois Abbingh blev topscorer med ni fuldtræffere, og Odense-hollænderen satser på at gentage svendestykket i den afgørende semifinale.

- Det var virkelig en intens kamp, og Ikast spillede virkelig godt, så jeg er glad for, at vi vandt, siger Lois Abbingh til TV 2 Sport.