Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense Håndbold skuffer stort mod underdogs

Odense Håndbold faldt fuldstændig sammen efter pausen mod Nykøbing Falster Håndboldklub, og nu skal de to møde hinanden i en tredje semifinale.

I sin egen lille heksekedel vandt NFH på spektakulær vis med 33-29 over storfavoritterne fra Odense Håndbold i DM-semifinalen og lever dermed fortsat i kampen om at nå finalen.

I det første semifinaleopgør i weekenden blev NFH spillet langt ud af hallen og tabte med 18 mål, men med onsdagens sejr har klubben fremprovokeret en tredje og afgørende kamp om finalebilletten.

Odense var onsdag foran med tre ved pausen, men en dybt imponerende indsats efter pausen af NFH knockoutede Odense totalt.

Odense mistede fuldstændig grebet om kampen, og NFH kunne pludselig det hele. Føringen voksede og voksede, og værterne kom foran med fem.

Odense-spillerne var fortvivlede og kunne slet ikke matche den selvtillid, som NFH diskede op med, og det afgjorde sagerne.