Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense-profil forklarer nederlag i DM-semifinale

Odense Håndbolds bagspiller Dione Housheer var overhovedet ikke tilfreds efter lørdagens DM-semifinalenederlag til Ikast.

- Jeg føler ikke, at vi var helt klar. De lavede alt for mange mål, og vi var ikke klar i forsvaret. I første halvleg lavede vi alt for mange fejl. Vi må ikke spille på den måde, når vi spiller en semifinale.

- Jeg er ærgerlig på mine egne og holdets vegne, at vi ikke spillede, som vi kan. Det skal vi på tirsdag, ellers bliver det svært. Vi tabte til os selv, siger Dione Housheer til TV 2 Sport.

De forsvarende danske mestre Odense tabte 25-27 og skal nu vinde tirsdagens returopgør i Ikast, hvis de igen i år skal gøre sig håb om at forsvare titlen.