Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense smider point i vigtigt Champions League-opgør

Odense Håndbold havde lørdag mulighed for et historisk resultat, da klubben spillede Champions League-opgør mod Brest i Arena Fyn.

En sejr kunne give adgang til kvartfinalerne for første gang, men sådan gik det ikke. Kampen endte 29-29.

Odense fik en skidt start og kom bagud 2-6, men kom tilbage i kampen og gik til pause 14-14.

Odenseanerne var kortvarigt foran i anden halvleg, men Brest fik skabt sig et forspring, der holdt til slutminutterne. Her kom Odense tilbage i kampen og udlignede til 29-29.

Med det ene point er Odense Håndbold stadig på andenpladsen i gruppen. Den giver direkte adgang til kvartfinalerne. Nu er flere hold - inklusive Brest - dog fortsat i spil til at snuppe billetten for næsen af odenseanerne.