Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odenseanske boligejere kritiserer nye parkeringsforhold

Flere odenseanere har i den seneste tid oplevet, at parkeringsforholdene omkring deres bolig er blevet skærpet. 

Det har også været tilfældet for Mogens Hüttel og resten af boligejerne på Tesdorpfsvej og de nær omliggende sidegader.

De nye, stramme parkeringsforhold har blandt andet også efterladt boligejerne i en enorm mangel på parkeringspladser til deres gæster. 

- Når vi får flere gæster i biler over, er løsningen jo, at vi går ind til naboen og spørger, om de kan flytte deres bil ud på vejen, så vores gæster kan låne deres indkørsel. Det er jo en vanvittig manøvre, bare fordi man skal have gæster på besøg, siger Mogens Hüttel, der har boet på Tesdorpfsvej i 25 år.

Nogen kunne da måske også tyde på, at by- og kulturrådmanden i Odense Kommune, Søren Windell (K), har fået øjnene op for boligejernes problemer.

- Det kan godt være, at man har været lidt for tidligt ude med det her. Vi kigger gerne ind i, hvordan man kan justere problematikken for borgerne, siger han.