Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odenses øverste direktør siger op efter ni år

Stefan Andersen, som har været stadsdirektør i Odense Kommune i knapt ti år, har valgt at opsige sin stilling, skriver han på LinkedIn.

Han begrunder sin opsigelse med, at han ønsker at videreformidle sine erfaringer fra en årrække i offentlig ledelse for en bredere kreds og under friere rammer end embedet, som stadsdirektør tillader. Desuden vil han bruge mere tid med sine nærmeste.

Stadsdirektøren fortsætter i sin stilling til udgangen af juli efter aftale med borgmesteren. Herefter skal en ny stadsdirektør tiltræde.

I sit opslag på LinkedIn takker stadsdirektøren sine samarbejdspartnere i jobbet og udtrykker, at det har været et privilegium at varetage opgaven.