Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Onlineguru fra Fyn går konkurs: Lønningerne udeblev

Den fynske konsulentvirksomhed Tokerød Plus, der beskæftiger sig med digitalisering, er gået konkurs. Det bekræfter virksomheden selv via et opslag på Facebook.

Ifølge virksomhedejer Harald Tokerøds egen forklaring, har der ikke manglet arbejde til firmaet, som tvært imod har haft svært ved at kradse pengene ind for de udførte opgaver.

- Dertil må jeg erkende, at vi hos os har haft for meget fokus på opgaverne og en stor ivrighed efter at sikre leverancer til vores kunder – og for lidt fokus på at få betalingerne retmæssigt indkrævet. Det har betydet, at vi gennem det seneste halve år har haft likviditetsproblemer. Altså har vi egentlig haft det forretningsmæssige fundament til en god udvikling, men ikke haft penge nok i kassen, skriver han på Facebook.

Virksomheden var ikke i stand til at udbetale lønninger til de ansatte den 31. maj, hvorefter ejeren måtte tage den tunge beslutning, at begære virksomheden konkurs.

- Det seneste døgn har været hårdt. Det har været uendeligt svært at se mine gode kolleger i øjnene og give dem beskeden. Tungt at se dem aflevere computer og udstyr for nu at skulle søge nye udfordringer, skriver ejeren.

Den konkursramte ejer vil fremover fokusere på andre projekter, men først trække stikket og fokusere på familie og venner, skriver han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.