Der er indløbet en bombetrussel på Seden Skole i Odense. Det fik skolen til at iværksætte deres evakueringsplanen, som indebærer at eleverne blev ledt ud på en boldbane og politiet blev tilkaldt.
- Jeg kan bekræfte, at vi blev kontaktet af skolelederen kl. 13:27, og det blev oplyst, at man havde modtaget en bombetrussel, oplyser vagthavende ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Derefter rykkede politiet hurtigt ud til stedet.
- Vi fik forholdsvis hurtigt sat en efterforskning i værk, som gør at vi for ca. tyve minutter siden (kl. 14:20 red.) kan skønne og vurdere, at opkaldet var et chikaneopkald, siger Henrik Krøjgaard.
Han vil ikke gå nærmere ind i, hvordan politiet er nået frem til den konklusion.
- Vi har skønnet og vurderet, at det var et chikaneopkald, og det gør, at vi med god samvittighed kunnet åbne skolen igen, siger Henrik Krøjgaard.
- Skolen havde allerede iværksat deres beredskabsplan og fået eleverne ud på boldbanen. Der har de så heldigvis ikke været så lang tid, siger Henrik Krøjgaard.
Han oplyser, at der er givet besked til forældrene om, at de kan hente deres børn, og at de kan komme ind på skolen og hente deres ting.
Er i kommet nærmere i forhold til en mulig gerningsmand?
- Det arbejdet vi på højtryk på. Så det håber vi på, at vi kommer nærmere, siger Henrik Krøjgaard.