Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Professor på SDU får flot forfremmelse

Det bliver professor Pernille Tanggaard Andersen, der bliver den nye institutleder på Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Det oplyser SDU i en pressemeddelelse.

Dermed går hun fra stillingen som viceinstitutleder og campusleder for SDU i Esbjerg til nu at stå i spidsen for instituttet.

- Jeg har virkeligt været glad for mine kollegaer og min tid i Esbjerg, men da muligheden for at blive institutleder dukkede op, så blev jeg simpelthen nødt til at takke ja og tage chancen. Det er en arbejdsplads jeg kender rigtigt godt, men samtidigt gerne vil være med til at udvikle, siger Pernille Tanggaard Andersen.

Hidtil har Pernille Tanggaard Andersens forskning været fokuseret på at undersøge, hvordan man skaber mere lighed, bedre trivsel og organisation i sundhedsvæsnet, så de, der har størst behov, får den rette hjælp.