Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Så mange gange har McDonald's i Odense oplevet hærværk

I weekenden blev McDonald's på Risingvej i Odense endnu en gang udsat for hærværk. Denne gang er en ukendt gerningsmand gået amok med et bat, inden han flygtede mod Granparken i Vollsmose.


- For godt en uge siden var der også hærværk, hvor der blev ødelagt udendørsinventar. Der blev også knust forskellige ting derude, siger vagtchef hos Fyns Politi Lars Thede.

- Restauranten har før været udsat for noget lignende hærværk med graffiti, og der er smidt mus og rotter ind derude, fortæller han.

Her forklarer vagtchefen, hvordan en mand gik amok med et baseballbat på McDonald's i Odense.
Fotograf: Alexander Aagaard


Politiet mistænker weekendens episode for at være politisk motiveret af krigen mellem Israel og Hamas.

- Det tog sin begyndelse, da mellemøstkonflikten blussede op, så der er formentlig tale om et politisk motiveret hærværk. Alt andet er urealistisk, siger Lars Thede.

McDonald's er blevet mødt af kritik og boykot, efter at den amerikanske fastfoodkæde tilbød gratis måltider til israelsk militær. Samtidig er kæden i Mellemøsten et markant symbol på USA, Israels nærmeste allierede.

Skal man være nervøs, når man færdes i området?

- Vi kan konstatere, at af de episoder, vi har haft derude, er der én, der er foregået i åbningstiden. Sidste år blev der smidt mus og rotter ind. Derudover er resten foregået i lukketiden, siger Lars Thede.

Restauranten er åben igen efter weekendens angreb.

700879-313
Foto: Local Eyes

Det seneste halve år har der været fire hærværksepisoder på den samme restaurant.

700878-313
Foto: Local Eyes