OB skal vinde tirsdagens hjemmekamp mod Vejle og også de kommende kampe på Odense Stadion. Det mener Flemming Berg, der ejer Kick Off Sportspub i Odense.
Superligaholdet vandt ikke en eneste hjemmekamp i grundspillet og kæmper nu for overlevelse i Superligaen.
- Nu spiller de nedrykningsspil og ikke slutspil. Der skal komme hjemmesejre nu, siger Flemming Berg.
- Vi kan godt mærke frustrationerne, når vi går derudefra, siger han.
Kampen fløjtes i gang på Odense Stadion klokken 19.