Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Vindere af regionens frivillighedspris: - Det er en kæmpe milepæl

Torsdag aften vandt den frivillige organisation Vores Fælles Historier Region Syddanmarks frivillighedspris 2023. 

Én gang om ugen læser en frivillig højt for patienterne, der er indlagt på Geriatrisk Sengeafsnit på OUH.

- Det startede egentlig på grund af ensomhed på plejehjemmene, og så har det bare udviklet sig siden, siger Amar Khalil, som er stifter af og formand for organisationen.

Og nu har det sikret dem hovedprisen ved årets frivillighedsprisuddeling.

- Jeg er utrolig beæret, det er en kæmpe milepæl for os. Jeg synes, det er en vild anderkendelse for de frivillige og deres arbejde. De får bekræftet, at de gør er et enormt flot stykke arbejde, siger hun.

Med prisen får organisationen og Geriatrisk Sengeafsnit på OUH 50.000 kroner. Det skal de bruge på rekruttering af nye frivillige, og så skal de fejre de frivilliges arbejde.

Udover hovedprisen blev der også uddelt to mindre priser og en publikumspris.