Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Første gang i 50 år: Legendarisk veteranskib får ny rute

I dag var en ganske særlig dag for veteranskibet M/S Helge. 

Skibet, der sørger for bådture til turister i det sydfynske øhav, får nemlig for første gang i mere end 50 år et nyt stop på ruten.

Efter to års forarbejde står en ny anløbsbro klar ved hotellet Stella Maris, hvilket betyder, at M/S Helge nu også sejler langs Svendborgs vestlige kyst.

Den blev indviet i dag med første sejltur ud til det nye stop, hvor der var bobler og taler.

Cirka 100 passagerer var med på M/S Helges tur på den nye rute. Og det var en ganske særlig oplevelse for både personale og passagerer at lægge til et nyt sted.