Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

GOG præsenterer ny målmandsduo

Fra 1. juli er der to nye spillere på holdkortet i GOG. 

Det er målmændene Peter Johannesson og Salah Boutaf, der fra næste sæson skal tørne ud for det sydfynske håndboldhold. 

Den 31-årige svensker Peter Johannesson kommer til Fyn efter ni sæsoner i Tyskland og Salah Boutaf skifter fra Skanderborg-AGF håndbold. 

Den nye duo kommer til at overtage fra Tobias Thulin og Matthias Dorgelo Rex. 

- Jeg er virkelig godt tilfreds med, at vi har fået to målmænd, der supplerer hinanden godt på alle måder. Peter har masser af rutine med fra Bundesligaen og fra det svenske landshold, og Salah har gjort det så godt i Skanderborg Aarhus, at han sagtens kunne have fået en udenlandsk kontrakt, hvis han havde ønsket det. Frem for alt er jeg overbevist om, at vi får en duo, hvor de begge er sulte efter at vinde, og hvor de i fællesskab kan gøre hinanden bedre," konstaterer Kasper Jørgensen.

Og Salah Boutaf ser frem til at rykke til syd på. 

- Jeg er overbevist om, at det bliver rigtig godt. Peter har stået i mange sæsoner i Bundesligaen, og jeg har selv fået en masse spilletid i Skanderborg, så jeg er overbevist om, at GOG med os får et godt par, hvor vi er med til at gøre hinanden bedre, siger Salah Boutaf.