Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Handicapformand kalder Arriva-svar på togkritik "nedladende"

Nedladende. Sådan lyder reaktionen fra Svendborgs handicapråds formand, Estrid Heldager, efter Arrivas svar til de lange perronafstande til de nye Lint-tog, som TV 2 Fyn berettede om lørdag.

Især kørestolsbrugere har svært ved at komme ind i Lint-togene, medmindre de ringer 12 timer i forvejen og bestiller en rampe. Arriva indsatte togene for et år siden og håbede handicappede ville vænne sig til dem. Lørdag lød det fra Arriva i et skriftligt svar på kritikken til TV2 Fyn: 

"Når man laver kollektiv trafik, er man altid nødt til at arbejde ud fra devisen; bedst for flest - og at afstanden til perronen er den samme i Jylland"

Det svar kan handicapformanden ikke bruge til noget. 

"Det er sådan lidt nedladende, når nu handicappede og folk med rollatorer og barnevogne hidtil har kunne bruge Svendborgbanen uden at skulle tænke over, om det nu kunne lade sig gøre. Om de kom til skade, om et barn faldt ned mellem tog og skinner, eller om der nu var en krykke, der faldt ned."