Den tidligere GOG-spiller Mikkel Hansen stopper karrieren, erfarer TV 2 Sport og Jyllands-Posten.
Ifølge TV 2 Sports oplysninger har Mikkel Hansen, der i dag spiller i Aalborg, besluttet sig for at stoppe karrieren efter denne sæson. Han har været skadesplaget de seneste år.
TV 2 Sport kalder landsholdsspilleren, der har kontrakt med Aalborg til sommeren 2025, for Danmarks største håndboldstjerne nogensinde.
Mikkel Hansen, der spillede i GOG fra 2005 til 2008, holder pressemøde onsdag klokken 12.30.