Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Espen har bygget en tro model af sin lodsbåd i Lego

- A tribute build to a work life at sea.

Sådan kalder Espen Andersen sit projekt. Han er til daglig bådfører ved DanPilot, som har hovedkontor i Svendborg, og så bygger han LEGO i sin fritid. Nu har Espen kombineret sine to passioner, og resultatet af det er en LEGO figur - magen til den lodsbåd han sejler - i størrelsesforholdet 1:25.

Men lodsbåden er ikke kun et symbol på bådførerens hobby. Ifølge Espen skal båden også ære og hylde de hårdtarbejdende kvinder og mænd, der dag og nat skaber sikkerhed til søs verden over.

Derfor har Espen tilmeldt sin figur til LEGO Ideas - et forum, hvor fans kan indsende forslag til nye LEGO-sæt. For at komme i betragtning og potentielt blive en ny produktion, skal lodsbåden skaffe 10.000 stemmer.

Den idé, støtter DanPilot op om. 

- Vi vil gerne understøtte vores kollegers engagement og stolthed for det maritime fag, og vi håber selvfølgelig, at Espens model af lodsbåden får opbakning til at blive produceret som et LEGO-sæt, fortæller Erik Merkes Nielsen, administrerende direktør hos DanPilot.

Indtil videre har lodsbåden fået 1524 stemmer.