Hundelufter-sagen: Her er de tiltalte

Efter planen skal der falde dom i hundelufter-sagen fra Vollsmose tirsdag eftermiddag.

Mandag og tirsdag har retten afhørt vidner og fået fremført beviser for og imod. Her er hvad vores retsreporter Kristian Georgsen indtil videre kan fortælle om de tre personer fra Retten i Odense.

A: 15 år gammel - født og opvokset i Danmark og har gennem de seneste syv år haft massiv kontakt med de sociale myndigheder. Han ønsker at færdiggøre skolen og blive automekaniker. Har været varetægtsfængslet på en lukket institution i forbindelse med sagen.

B: 16 år og født og opvokset i et belastet kvarter i Danmark. Han lider af en alvorlig blodsygdom og har derfor været meget isoleret i sin bardom. Beskrives i retten som en person, der let bliver kriminel medløber. Han har endnu ikke afsluttet niende klasse, men vil gerne gå i tiende og derefter blive ambulanceredder.

C: 17-årig er blevet erklæret normal i en mentalundersøgelse. Han er dog tidligere to gange erklæret mental retarderet af to psykologer. Har været fængslet to gange.

Sagen kort

1510 Lufter 1

De tre drenge på 15 og 16 år er tiltalt for røveri af særlig grov beskaffenhed efter at de i maj overfaldt en hundelufter i Vollsmose, og efterlod ham bevidstløs.

I følge anklageskriftet blev den 59-årige hundelufter udsat for stump vold og frarøvet en drikkedunk, en hundesnor, briller og en mobiltelefon.

Manden blev efterladt bevidstløs med talrige hudafskrabninger og blødninger på både kroppen og i hovedet.

Manden har fået varige mén af overfaldet og er delvist lammet.

De tre drenge er sigtet efter den grove røveriparagraf, der kan give op til 10 års fængsel.

Udover overfaldet er to af drengene også tiltalt for andre sager om røveri, tyveri og trusler.

Anklageren nedlægger desuden påstand om erstatning fra de anklagede.

Oversigt

    Oversigt