Løftet pegefinger til diskoteker

Odense Kommunes Bevillingsnævn løfter pegefingeren over for byens diskoteker, som nævnet mener lokker de unge til druk.

Bevillingsnævnet har skrevet ud til alle de diskoteker, der har en såkaldt 05-bevilling og indskærpet reglerne for markedsføring.

Det sker fordi nævnet har noteret sig, at flere diskoteker markedsfører sig alt for aggressivt med halv pris alkohol eller sågar gratis tilbud for at lokke de unge ind ad døren.

Når ét sted gør det, føler de øvrige sig nødsaget til at følge trop.

- Konkurrencen i nattelivet må være særlig hård for tiden, for det vrimler med tilbud om øl og spiritus til halv pris eller helt gratis, siger formanden for Odense Kommunes Bevillingsnævn, Anders W. Berthelsen, Soc.dem.

Aggressiv markedsføring ulovligt

I Odense Kommunes restaurationsplan står, at aggressiv markedsføring ikke er tilladt.

Og planens formål er netop at undgå, at de unge drikker for meget.

- Danmark har jo en kedelig rekord på det område, siger Anders W. Berthelsen.

Oversigt

    Oversigt