Købmand åbner på Skarø

Købmandsparret på Skarø har besluttet at åbne butikken med øjeblikkelig virkning. Butikken har været lukket som følge af en konflikt med andre beboere på Skarø.

Lørdag morgen har købmandsparret på Skarø sendt en SMS til TV 2/FYN, hvor de meddeler:

- Vi skal hermed meddele, at vi åbner butikken med øjeblikkelig virkning med åbningstid og varesortiment i henhold til klausulen.

Købmanden lukkede butikken efter længere tids konflikt med andre beboere.

Blandt andet har købmandsparret kritiseret andre beboere for spirituskørsel.

Lukningen af butikken fik senest Svendborg Kommune til at true med en retssag, fordi der er knyttet en forpligtelse til det at eje købmandsbutikken om også at drive forretningen og føre et vist udvalg af varer.

- Jeg håber endelig, at der falder ro på nu, ikke mindst for købmandsparret, siger Lene Corydon, som bor på Skarø.

Oversigt

    Oversigt