Birgit og naboerne vinder: Forhadte planer ryger i skraldespanden

Når kommunalbestyrelsen samles til møde torsdag aften, bliver det efter alt at dømme endestationen for to udskældte vådområdeprojekter ved henholdsvis Fjordmarken og Klinte Strand.

OPDATERET: Nordfyn Kommune har torsdag aften officielt droppet vådområdeprojekterne ved Fjordmarken og Klinte Strand.

Et halvt års kamp lakker nu mod enden for borgere og landmænd med jord i klemme på Nordfyn.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Nordfyns Kommune samles i aften til møde. På dagsordenen er den videre skæbne for de to vådområdeprojekter ved Fjordmarken og Klinte Strand.

Projekter, som borgmester Morten Andersen efter måneders afvisning af kritik og modstand, valgte at trække tilbage, da underskriftsindsamlinger fra lodsejerne i de to områder landede på hans bord i november.

- Vi trækker det hele tilbage. Det giver ingen mening, når der er så stor modstand i området mod vådområdet, sagde Morten Andersen (V) til TV 2/FYN den 11. november på baggrund af skriftlige protester fra borgere i Fjordmarken. 

Se video: Da Birgit fik at vide, at kommunen giver op
Fotograf: Mogens Zender

Underskriftsindsamling var beskeden kommunen kunne forstå
Siden foråret har lodsejerne forsøgt at få Nordfyns Kommune til at forstå, at planerne om at inddrage i alt godt 270 hektar til to nye vådområder aldrig bliver til noget ad frivillighedens vej.

quote - Jeg vil gerne sikre mig, at de her vådområder nu er taget helt ud – og ikke kan blive hevet ind igen. 

René Lundegaard, Nye Borgerlige, Nordfyn

Men hverken henvendelser direkte til kommunen eller et borgermøde i Baardesø forsamlingshus, som de selv havde inviteret politikerne til tilbage i september måned, fik kommunen til at imødekomme kritikken.

Først da lodsejerne for godt en måneds tid siden nedfældede deres modstand i underskriftsindsamlinger med opbakning fra stort set samtlige lodsejere ved henholdsvis Fjordmarken og Klinte Strand, skete der noget.

Tidslinje: Hvad er op og ned 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nye Borgerlige bragte sagen i kommunalbestyrelsen
Fjordmarken og Klinte Strand skulle egentlig have været taget af bordet på et møde i Miljø- og Teknikudvalget i slutningen af november måned.

Selvom, der i udvalget var flertal for at droppe projekterne, valgte udvalgsmedlem Rene Lundegaardfra Nye Borgerlige at bruge standsningsretten, og derfor er sagen nu endt på kommunalbestyrelsens bord.

- Jeg vil gerne sikre mig, at de her vådområder nu er taget helt ud – og ikke kan blive hevet ind igen. Jeg har valgt at bruge standsningsretten for at kunne få sagen drøftet på et åbent møde og ikke bare på et lukket i udvalget. Det, synes jeg, underskriftsindsamlerne har krav på, lød det efter mødet fra Rene Lundegaard.

Dermed blev det, der inden udvalgsmødet lignede en formalitet, til et punkt på aftenens kommunalbestyrelsesmøde.

Oversigt

    Oversigt