Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Sjælden gæst er set flere steder på Fyn

Storken er kommet til Fyn, og nu er der flere, der har set den særlige gæst i det fynske.

Onsdag er storken blevet observeret nord for Nyborg tæt på Fynske Motorvej. Det oplyser storkene.dk, der kortlægger storkens færden i Danmark.

Tirsdag kunne TV 2 Fyn vise videooptagelser af storken, mens den besøgte Nordfyn, og fuglen er også observeret på Midtfyn.

Storken slår sig meget sjældent ned på Fyn. Der har ikke været et fast storkepar på Fyn siden 1964.

Har du billeder eller videooptagelser af storken på Fyn, kan du sende dem til redaktionen her.