Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Elever: Kiosk sælger ulovlige e-cigaretter til flere unge

Det var ikke et tilfælde, at en Venstre-politiker torsdag kunne købe de ulovlige og vanedannende puff bars i Online-Kiosken i Odense. Noget han tirsdag har anmeldt kiosken for til politiet.

I hvert fald fortæller to gymnasieelever, at de kender mange, der ryger de vanedannende e-cigaretter med Haribo-lignende smage - som er ulovlige netop på grund af sine mange smagsvarianter.

 - Dem jeg kender, får dem blandt andet fra Online-Kiosken og andre kiosker, siger Alfred Skettrup, der går i 2.g på Odense Katedralskole lige ved siden af den omtalte kiosk.

Den 18-årige gymnasieelev har selv prøvet de populære puff bars, men holder sig ellers fra dem.

- Det er nemmere og mere attraktivt, fordi det ikke lugter, forklarer han om årsagen til cigaretternes popularitet blandt sine jævnaldrende. 

Han bakkes op af Lucca Marie Due Bøgelund, der går i 3.g på gymnasiet, og som godt er klar over e-cigaretternes skadelighed.

- Det er jo farligt på mange måder, fordi det smager af slik og ikke lugter, siger Lucca Marie Due Bøgelund.