I det fynske folks tjeneste

30 personer i slagsmål under koncert i Odense

To personer er blevet anholdt efter masseslagsmål på Musikhuset Posten.

Foto: Google

En koncert med rapperen Gilli og rapgruppen Molotov Movement endte i et masseslagsmål på Musikhuset Posten fredag aften. Det skriver BT.

- Nogle gæster til koncerten rager uklar med bandet, og det udløser altså et regulært slagsmål inde i salen. Da politiet ankommer til stedet, har slagsmålet rykket sig udenfor, siger Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Læs også Kvinde på cykel kørt ned af traktor

Bandet gik på scenen ved 21-tiden. 40 minutter senere kom Fyns Politi til koncertstedet, efter der var kommet meldinger om tumult under koncerten.

To teenagere anholdt

Da betjentene nåede frem, kunne de konstatere, at der var mellem 30 og 40 personer, der var involveret i slagsmålet.

En gæst fortæller til Ekstra Bladet, at flere af gæsterne til koncerten skabte dårlig stemning før koncerten. Der skulle ifølge øjenvidner været blevet kastet ting mod kunsterne på scenen.

Ifølge BT er to personer blevet anholdt. Det drejer sig om to teenagere på henholdsvis 15 og 18 år. Ingen personer kom slemt til skade under slagsmålet.