I det fynske folks tjeneste

49-årig mand anholdt for trusler

En 49-årig mand truede fredag sin ekskone på livet og tog kvælertag på deres fælles søn, da han prøvede at stoppe ham.

Den 49-årige mand opsøgte sin ekskone i Hybenhaven i Vollsmose, han truede hende flere gange, før deres 15-årige søn trådte ind imellem dem.

- Faren tager kvælertag på sønnen, mens ekskonen slipper væk, forklarer Per Sterobo, vagtchef fra Fyns Politi.

Den 39-årige ekskone flygter ind til en nabo, hvor de kontakter politiet.

Politiet når frem mens manden stadig er på grunden, og han bliver anholdt klokken 16.32.

- Han er sigtet for vold mod sin søn og trusler mod sin ekskone. Der kommer sandsynligvis en voldssag mod konen for et par dage siden oveni, siger Per Sterobo, vagtchef fra Fyns Politi.

Politiet ved endnu ikke om manden bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Både ekskonen og sønnen har ikke store fysiske skader.