I det fynske folks tjeneste

Bagere går online

01:10

1 af 2

De fynske bagere er gået i gang med at tænke nyt. Afskaffelsen af lukkeloven har nemlig fået kunderne til at gå mindre til bageren i weekenden. Svaret er salg over internettet.

Weekendomsætningen hos bagerne er faldet med helt op til 20 procent siden lukkeloven blev afskaffet i oktober sidste år. Mange tidligere kunder går i Bilka eller Rosengårdscentret søndag eftermiddag i stedet for at sidde hjemme og hygge med en bagerkage.

Nu skal den tabte omsætning hentes på hverdagene. Seks bagerbutikker i Odense gået sammen om internetsalg af morgenbrød - de kalder sig Kringleexpressen.

Med KringleXpressen vil man i Odense kunne sidde i ro mag og bestille brød fra sin lokale bager på internettet - og få det leveret direkte til døren. Et koncept, som bagerne forventer, at endnu flere bagere vil koble sig på.

Følgende bagere har indtil dags dato valgt at sælge bagerbrød via internettet:

  • Lunds bageri som har tre bager forretninger i Odense - går online i slutningen af januar
  • Rundelens bageri - er online
  • Eskelunds bageri i Langeskov - online i februar
  • Torvebageren i Odense - online primo marts

Se Kringleexpressens hjemmeside

Ved du noget? Så send os et tip