I det fynske folks tjeneste

Dansepige fra Bogense fik kræftknuder i hele kroppen

Emma Greve blev ramt af kræft som 14-årig. Nu fortæller hun sin historie i en film. Foto: TÖRST

20-årige Emma Greve blev ramt af kræft som 14-årig. Nu skal hendes historie hjælpe andre med at forstå, hvad det vil sige at have kræft.

Der var engang en lille dansepige. Den lille dansepige blev afkræftet og grå, hendes tøj begyndte at pose, og hun havde knuder i hele kroppen. Sådan beskriver Emma Greve starten af et sygdomsforløb, som skulle vise sig at vare flere år.

Som bare 14-årig fik den i dag 20-årige fynbo nemlig konstateret lymfekræft, og det betød, at hun de næste år skulle gennem flere end 100 kemobehandlinger.

- Jeg fik sidste behandling for to år siden, men der går stadig nogle år, før jeg kan blive erklæret helt rask, fortæller hun.

Emma Greve har gennem hele sit sygdomsforløb været åben om sine tanker og følelser. Hun holder foredrag om, hvad det vil sige at være kræftpatient, og nu fortæller hun også om sit liv i en ny minifilm. Sidst i filmen opfordrer hun også unge til at deltage i en fest på baren TÖRST torsdag aften klokken 23, fordi festen donerer penge til Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg synes, at det er fantastisk, at TÖRST laver den her fest for at gøre andre unge opmærksomme på sygdommen. Da jeg fik kræft, anede jeg ikke, hvad det gik ud på. Sådan helt konkret. Festen og filmen kan give andre unge kræftpatienter en følelse af, at de ikke står alene.

Filmen er blevet lavet i forbindelse med næste uges landsdækkende Knæk Cancer-uge. Du kan se den her:

 

01:58 Luk video

 

Og sådan så det ud, da Emma Greve festede i kampen mod kræft på TÖRST:

 

  Foto: Adrian Navntoft

 

  Foto: Adrian Navntoft

 

Ved du noget? Så send os et tip