I det fynske folks tjeneste

Ensretninger ophæves

Ensretningerne på Palnatokesvej og Ejby Møllevej i Odense ophæves snarest muligt. Det besluttede By- og Kulturudvalget på deres møde tirsdag.

- Så er de da kommet til fornuft, siger Heidi Skytthe, beboer på Palnatokesvej.

Hun har oplevet, hvordan flere biler er kørt forbi ensretningen trods den store afspærring, og hvordan der er opstået kaos, når de lovlydige bilister prøver at vende på vejen.

- Det har givet os beboere en del problemer, så jeg er rigtig glad for, at de bliver fjernet, siger Heidi Skytthe.

Der er bred politisk enighed om, at mange af den kritiserede trafikplans tiltag, skal vente til kanalforbindelsen er færdig i 2014.