For få unge søger erhvervsuddannelserne

Selvom søgningen til de syddanske erhvervsuddannelser er blevet mere stabil, fortsætter Region Syddanmark sin indsats for at få flere unge til at søge uddannelserne efter grundskolen.

I årene fra 2009 til 2013 faldt andelen af elever fra grundskolen, der søgte en erhvervsuddannelse fra 30% til 21%.

Selvom tallet siden 2013 har ligget stabilt på de 21% af en årgang.

Men målet er at nå op på 25% af en årgang i 2020, og derfor fortsætter regionen sin indsats for at få flere til at søge - et arbejde, der har stået på siden 2014.

Flere vælger science

Et andet mål er, at få 20% flere til at vælge naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige uddannelser - under et kaldet science - i 2020.

Siden 2010 er søgningen steget med 5%, så det går fremad, men der er et stykke vej endnu:

- Syddanske virksomheder indenfor for eksempel offshore, sundheds- og velfærdsinnovation og energieffektivisering har brug for flere scienceuddannede, siger formanden for Regional Udvikling, Bo Libergren.

Oversigt

    Oversigt