I det fynske folks tjeneste

Fodboldskole i Vollsmose: - Megafedt med flere piger

00:32

Video: GET2 Fodboldskole, Vollsmose

Foto: GET2 Fodboldskole, Vollsmose

1 af 2

Børn fra Vollsmose er i denne uge på fodboldskole, der er præcis ligesom DBU's almindelige fodboldskoler. Prisen er bare lavere, og i år er en stor del af deltagerne piger.

Snørede fodboldstøvler på hurtige ben høvler hen over fodboldbanen. Fodboldskolen i Vollsmose er i fuld gang, og det betyder en skoledag, hvor der kun er fodbold, fodbold, fodbold på skemaet for de 85 tilmeldte børn. 

Alle er glade for at være her og respekterer hinanden

Maria Brumvig, Skoleleder

De yngste er seks år, og de ældste 14. Alle er med på DBU's (Dansk Boldspil-Union) fodboldskole, som er en del af de såkaldte "Get2 Fodboldskoler", der bliver afholdt i udsatte boligområder i hele Danmark. 

- Det betyder rigtig meget for børnene. De har en utrolig lang sommerferie, og den er især lang for børn i udsatte boligområder, der ikke skal til Mallorca eller andre ferier. Fodboldskolen giver dem noget at se frem til, siger Maria Brumvig, der er skoleleder for fodboldskolen i Vollsmose. 

Læs også Pigefodbold vinder frem i Vollsmose

Den samme skole for færre penge

DBU afholder fodboldskoler i hele landet i løbet af sommeren, og en normal uges fordboldskole kan nemt koste 800-900 kroner. Men fodboldskolen i Vollsmose koster 150 kroner per barn. På den måde har familier med flere børn og få midler stadig mulighed for at sende deres børn afsted. 

Selv om det er billigere, er det ifølge Maria Brumvig vigtigt, at skolen ikke er anderledes end DBU's øvrige fodboldskoler. Skolen har samme træningsprogram og børnene får det samme tøj udleveret. På den måde har de haft samme oplevelse og står tilbage med samme fodboldtrøje som deres klassekammerater, når de starter i skole. 

Os, der har været i Vollsmose i mange år, kan se, at pigerne kan være mere med i de her sportsgrene. Det gælder ikke bare fodbold.

Maria Brumvig, skoleleder

Og selvom børnene kommer fra et områder, som nogen måske vil forbinde med uro og ballade, så oplever Maria Brumvig ikke, at der er nogen forskel fra DBU's andre fodboldskoler.

- Vi oplever ingen ballade. Nu har vi kørt det her i fire år, og vi har aldrig oplevet en slåskamp. Ingen skændes. Ingen taler grimt til hinanden eller til de voksne. Alle er glade for at være her og respekterer hinanden, siger hun. 

Flere piger på holdet

Det er fjerde år, der er fodboldskole i Vollsmose, og i år er der kommet flere piger med. Ud af de 85 tilmeldte er 24 piger. En udvikling Maria Brumvig ser på med glæde: 

Læs også Husker du Wassim? Fodbolden blev hans vej ind i Danmark

- Jeg synes jo, det er mega fedt. Det er rigtig rart, at pigerne også føler, at de kan være med. Og hvorfor skulle de ikke kunne det? Vi har rigtig mange dygtige fodboldspillere blandt pigerne, fortæller hun. 

Hun mener, at forklaringen skal findes i en generel udvikling, hun ser i Vollsmose:

- Det begynder at blive mere legalt for piger at være med. Mange forældre synes, det er super sejt, at deres piger spiller fodbold. Lige så sejt, som når det er deres drenge, der spiller. Os, der har været i Vollsmose i mange år, kan se, at pigerne kan være mere med i de her sportsgrene. Det gælder ikke bare fodbold, siger hun.

07:59 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.