Fornemt besøg på Det Fynske Kunstakademi

Det Fynske Kunstakademi har fået tildelt tre måneders besøg af en international kunstner. Pengene kommer fra Kunstrådet, som har uddelt tre bevillinger. Den eneste i provinsen går til Fyn.

Konceptuel kunstner fra USA

Det Fynske Kunstakademi har foreslået den amerikanske kunstner Michael Baers til opholdet.

Han er uddannet på California Institute of the Arts og det velrenommerede Whitney Programme i New York. Han bor og arbejder nu i Berlin.

Han arbejder med konceptuel kunst, som ofte kommer til udtryk i installationer, aviser og lign.

Michael Baers har tidligere besøgt Det Fynske Kunstakademi. Nu vender han tilbage i marts, april og maj tak at være bevillingen fra Kunstrådet.

Opholdsprogram for udlændinge

Kunstrådet har oprettet et internationalt opholdsprogram, som financierer besøg af udenlandske kunstnere, kaldet DIVA.

Programmet betaler alle udgifter og et honorar til gæsten på 10.000 kroner om måneden.

Læs mere om Michael Baers

Oversigt

    Oversigt