I det fynske folks tjeneste

Fynske fjernvarmekunder risikerer stor ekstraregning

Foto: Janne Nyenstad

En række fynske fjernvarmeselskaber får nu mulighed for at sende en kæmpestor ekstraregning ud til forbrugerne.

Fynske fjernvarmekunder risikerer at skulle hive tusindvis af kroner op af lommen efter en afgørelse har banet vejen for, at et lokalt fjernvarmeselskab i Herning har fået lov til at sende en ekstraregning på over 9.000 kroner pr husstand ud til forbrugerne. Dermed er der åbnet for, at andre fjernvarmeselskaber kan gøre det samme.

Afgørelsen er kørt som en prøvesag i Energitilsynet, hvor 56 fjernvarmeleverandører ligesom i Herning har ansøgt om at kunne udskrive regninger. Samlet ender det i følge Jyllands Posten mandag i milliardklassen. 

I Region Syddanmark har blandt andre Fjernvarme Fyn, Fynsværket, Faaborg Fjernvarme og Assens Fjernvarme søgt om lov til at benytte sig af muligheden.  

Selv om vi får tilladelse, er det absolut ikke ensbetydende med, at vi vil gøre brug af muligheden.

Dorte Hjertstedt Boye, formand for Fjernvarme Fyn.

- Men selv om vi får tilladelse, er det absolut ikke ensbetydende med, at vi vil gøre brug af muligheden.  Det her handler alene om, at vi gerne vil forrente vores egenkapital bedst muligt. Vi har ingen planer om, at sende ekstra regninger ud til vores forbrugere, siger Dorte Hjertstedt Boye, som er formand for Fjernvarme Fyn.

Men det er dog ikke tilstrækkeligt til at berolige energiminister Lars Christian Lilleholt. Ministeren frygter, at fristelsen kan blive for stor for mange fjernvarmeselskaber.

Det her vil jeg betegne som lovligt tyveri.

Uffe Bro, formand for brancheforeningen Dansk Fjernvarme.

- Jeg vil nu tage kontakt til folketingets energiordførere for at finde frem til en ordning, som betyder at pengene til enhver tid går tilbage til forbrugerne, siger Lars Christian Lilleholt til TV 2/Fyn.

Også formanden for brancheforeningen Dansk Fjernvarme går noget usædvanligt i offensiven mod sine egne medlemmer.

- Det her vil jeg betegne som lovligt tyveri. Og det bliver desværre nok ikke særligt svært at overbevise borgmestre i mange kommuner med ejerskab i fjernvarmeværker om at hente penge til at lappe huller i kommunekasser.

- Og når det gælder aktieselskaber, er der jo ligefrem pligt til at varetage aktionærernes interesser, siger Uffe Bro til Jyllands-Posten.

Læs også Grønnere fjernvarme på vej

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.