Poul lukker livsværk mod sin vilje: - Jeg er systemets syndebuk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gartner Poul Ribers livsværk blev fra den ene dag til den anden værdiløs, da Odense Kommune gav driftsforbud til hans virksomhed. Gartneren mener, at han er blevet gjort til syndebuk. Men kommunen fastholder, at når der bliver givet driftsforbud, er det begrundet i væsentlige og saglige miljøforhold.
- Hver gang jeg taler om det, bliver jeg deprimeret eller arrig.
Poul Riber har i månedsvis været i gang med en afvikling af det gartneri, han sammen med sin kone har drevet i Stige nord for Odense.
- Det er dybt frustrerende at se sin mand, der har skabt det her gennem 26 år, kæmpe sådan en kamp, som vi synes er dybt uretfærdig, lyder det fra Poul Ribers kone, Lone Riber.
Ifølge Poul Riber er nedlukningen en konsekvens af flere miljøtilsyn fra Odense Kommune.
- Jeg synes jo, at man lukker min virksomhed på en formodning. Man har ikke bevist noget som helst. Man formoder, at der er en potentiel risiko for, at jeg forurener grundvandet.
- Når mit gartneri ikke længere må bruges, så er det fra den ene dag til den anden, ikke noget som helst værd. Jeg kan ikke bruge det, og jeg kan ikke sælge det, så min formue og min opsparing er pludselig væk, siger Poul Riber.
Odense Kommune står fast på, at når kommunen udsteder driftsforbud mod en virksomhed, så er det meget velbegrundet.
- Det er en sanktion, der er meget alvorlig, som vi laver en meget grundig sagsbehandling for. Så hvis de har fået et driftsforbud, så er jeg sikker på, at der ligger et meget sagligt og grundigt arbejde forud, siger Michael Wognsen Frederiksen, der er administrerende direktør i Klima- og Miljøforvaltningen, der har ansvaret for tilsynet med gartnerierne.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Født ind i erhvervet
Poul Riber har hele livet haft gartnerierhvervet helt tæt på. Hans forældre var gartnere, så han er nærmest født i et gartneri.
- Siden jeg gik ud af skolen som 17-årig, har jeg arbejdet som gartner, fortæller han.
For 26 år siden købte han gartneriet på Strandholtvej i Stige. I starten var det især traditionelle potteplanter, der blev produceret på gartneriet. Gartneriet er løbende blevet udvidet og moderniseret, og de seneste år har Poul Riber med hjælp fra sin kone produceret mellem to og tre millioner regnskovsplanter om året på de 10.000 kvadratmeter drivhus i Stige.
- Det har været et godt liv - indtil for et års tid siden, lyder det fra Lone Riber.
Skærpet fokus på giftudledninger
Det var Odense Kommunes indsats for at stoppe forureningen fra byens omkring 100 gartnerier, der fik afgørende betydning for Poul Riber og hans kone.
Kommunens arbejde med at begrænse udledningerne af pesticider fra byens gartnerier begyndte egentlig helt tilbage i 2011. Men det var først 10 år senere i 2021, at kommunen intensiverede tilsyns- og kontrolbesøg.
Det skete efter, at Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn gennem flere artikler og tv-indslag satte fokus på de manglende resultater af den 10 år gamle gartneriindsats.
Efter mange skarpe politiske reaktioner fra både højre og venstre side af byrådet, besluttede byrådet fra 2022 at afsætte yderligere millioner, så bemandingen i gartneriteamet blev fordoblet.
- Man vedtog, at man ville have lovliggjort alle forhold på gartnerierne inden for tre år, forklarer Michael Wognsen Frederiksen.
Den skærpede indsats førte i løbet 2022 og 2023 til i alt 112 påbud, forbud og indskærpelser til gartnerier. 19 blev meldt til politiet, mens tre gartnerier fik et driftsforbud. To driftsforbud er dog efterfølgende blevet trukket tilbage, og dermed er Poul Ribers gartneri det eneste, der har fået forbud mod produktion.
Lang liste med miljøovertrædelser
Problemerne for Poul Riber begyndte i 2022, da han to gange fik besøg af kommunens gartneriteam.
- I første omgang tænkte vi, at det var fint. For selvfølgelig skal man dyrke ting og sager, så vi beskytter miljøet, siger Lone Riber.
Men forståelsen for kommunens arbejde sluttede efter flere tilsynsbesøg og en tilsynsrapport i december 2022. Rapporten påpegede mere end 10 overtrædelser af miljølovgivningen og samtidig blev der varslet et driftsforbud fra april 2023.
- Ved det første besøg var der fokus på nogle bestemte ting, og når de så kom næste gang, hvor vi havde udbedret manglerne, så fandt de nogle nye problemer, som vi skulle løse, siger Poul Riber.
En af de 10 overtrædelser af Miljøbeskyttelsesloven var, at der blev fundet utætheder ved gødnings- og kemikalieblanderen hos Poul Riber. Kommunen konkluderede "at der er risiko for nedsivning af gødningsstoffer og pesticider".
- Jeg har hele tiden syntes, at det var så lidt vand, der dryppede ud, at jeg ikke synes, det var et problem. Men vi haft en dialog om det, og så har vi udbedret disse ting, lyder svaret fra Poul Riber.
Et andet punkt var, at der på et græsareal ved gartneriet var et afbrændingssted, hvor der ifølge kommunen blev fundet rester fra planteaffald, der kan indeholde pesticider.
Poul Riber afviser kommunens påstand.
- Vi har aldrig brændt planteaffald af. Da kommunen var på et besøg, kunne de selv se, at det var grene. Vi talte om, at det var grene og de tog billeder af, at det var grene, men alligevel skriver de i deres rapport, at det var gartneriaffald, siger gartneren.
En vandprøve i oktober 2022 viste fund af sprøjtemidlet Thiacloprid, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Stoffet indgår i et ulovligt sprøjtemiddel, der tidligere var blevet fundet hos Poul Riber.
- Det kemikalie var tilladt at bruge indtil 31. december 2022, og jeg har lovligt købt det i oktober 2022. Jeg synes, at det er for kort tid til, at man i oktober kan købe et middel lovligt, til at man tre måneder efter får en bøde for at bruge det og have det stående, mener Poul Riber.
Nedsivning af vand afgørende
Ifølge Poul Riber er det især den nedsivning af vand til jorden, som ifølge kommunens observationer sker fra hans planteborde gennem utætte slanger og kondensrender, der er skyld i driftsforbuddet.
- Det er nedsivningsproblematikken mit gartneri bliver lukket på, siger han.
For at forstå, hvad nedsivning er, skal man kende produktionsforholdene i et gartneri. Vand, der bliver brugt til produktion af planter i et drivhus, bliver via borde og slanger opsamlet i kar og genbrugt.
Det såkaldte procesvand kan indeholde pesticider fra produktionen, og derfor må det ikke komme ud på jorden, hvor det kan sive ned og videre ud i vandløb og grundvand.
- Når vi har set de her målinger i vores vandløb, så tror vi, det er fordi, der kan være udledninger nogen steder, lyder det fra direktøren i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune.
Egne målinger viser nul nedsivning
Gartneribranchen og Poul Riber anerkender ikke, at vandet på hans gulv og jord siver ned i jorden.
- Jeg har tre følere siddende, og man kan se fugtigheden, og man kan se, at der sker ingenting. Hvis vi skulle hælde vand ned, så sker der ikke noget. Disse målinger viser mig, at der ikke sker nedsivning, og jeg kan se det på min telefon, forklarer Poul Riber.
Udover Poul Ribers egne målinger har brancheorganisationen Dansk Gartneri bedt Teknologisk Institut undersøge, om der sker nedsivning af vand i gartnerierne. Instituttet placerede en lang række sensorer i jorden hos forskellige gartnerier, blandt andet ved Poul Ribers gartneri.
Teknologisk Institut konkluderer blandt andet, at "generelt ses der lav fugtighed i jorden ved de placerede sensorer" og "der ses umiddelbart ikke nogen nedsivning igennem de forskellige lag".
- Vores arbejde er grundigere
Odense Kommune anerkender dog ikke resultaterne af Teknologisk Instituts undersøgelser.
- Vores vurdering er ikke, at Teknologisk Instituts undersøgelser er dækkende for området. Man kan ikke konkludere, at der ikke sker nedsivning på baggrund af det. Det har vi i øvrigt også fået valideret gennem en dialog med en professor fra Københavns Universitet. Han er sådan set enig med os i, at det kan man ikke konkludere på baggrund af den undersøgelse, siger Michael Wognsen Frederiksen, der henviser til professor Karsten Høgh Jensen, der har specialiseret sig i vandstrømme og nedsivning.
Han vurderer, at undersøgelsen fra Teknologisk Institut er præget af utilstrækkelige måleperioder og mangelfuld dokumentation.
Teknologisk Institut har ikke ønsket at kommentere professorens vurdering af deres undersøgelse.
- I al beskedenhed, så er vores faglige arbejde grundigere, og jeg er fuldstændig tryg ved, at vores dygtige medarbejdere er i stand til at konstatere, om der er nedsivning, siger Michael Wognsen Frederiksen.
Kommunens insisteren på kvaliteten i deres eget arbejde, bliver modtaget med resignation af Poul Riber.
- Ja, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det. Jeg ved, at man i udlandet betragter Teknologisk Institut som et meget velanskrevet institut, som har en stor faglighed, siger han.
Lukning og politianmeldelse
Da Odense Kommune i april 2023 igen besøgte Poul Ribers gartneri var flere af de kritiserede forhold udbedret. Men kommunen konstaterede, at der stadig blev udledt vand, og kommunens egne målinger af fugtigheden viste, at der var risiko for nedsivning.
Derfor kan driftsforbuddet ikke ophæves, skrev kommunen. Samtidig kunne kommunen konstatere, at produktionen - til trods for kommunens forbud - stadig var i gang. Derfor blev Poul Riber også meldt til politiet for overtrædelse af driftsforbuddet.
Poul Riber mener selv, at han forsøgte at leve op til de krav, kommunen stillede for at ophæve driftsforbuddet.
- Vi har forsøgt at ændre rigtigt meget, og vi har forsøgt at gå i dialog. Kommunen har ment, at det var blevet lidt bedre, men slet ikke godt nok til, at de kunne ophæve forbuddet.
Samtidig kunne gartneren se frem til store bøder, hvis han fortsat trodsede kommunens driftsforbud.
- I første omgang fortsatte vi. Men de dagbøder er store, at det kan vi ikke fortsætte med. 9.500 kroner om dagen løber op i flere millioner om året, og to år frem ville jeg skylde 10-12 millioner kroner. Det vil jeg aldrig kunne betale, siger gartneren.
Derfor valgte Poul og Lone Riber at begynde en afvikling af deres livsværk.
- Vi har kunnet tilbyde 10 medarbejdere arbejde året rundt og flere om foråret. Det skal vi bare lukke ned for, og vi må fyre vores folk, siger Lone Riber.
Poul Riber mener, at det har været umuligt for ham at indfri kommunens krav, og han føler ikke, at kommunen har været en medspiller i et forsøg på at redde hans virksomhed.
- Hvis man har en offentlig instans, som skal kontrollere borgere eller virksomheder, så burde det være i et samspil med borgerne. Man skal have dialog og vejledning, så man kan få at vide, hvad man skal gøre for at opfylde reglerne, siger han.
Odense Kommune oplyser, at de ifølge lovgivningen er forpligtet til vejledning, men at de derimod ikke må give rådgivning, hvilket betyder, at de ikke må hjælpe med konkrete løsninger.
- Det er ikke erhvervsvenligt, og det er ikke konstruktivt, mener Poul Riber.
Føler sig som syndebuk
Selvom Odense Kommunes forstærkede gartneriindsats har været i gang i mere end to år, så undrer Poul Riber sig over, at han er den eneste gartner, der har fået forbud mod produktion.
- Jeg har nogle kolleger, som ikke har haft besøg af kommunen siden første gang og har kørt lidt på frihjul, hvor jeg og andre er blevet bombarderet med nye krav hele tiden. Det er klart, det bliver jeg bitter over.
- Hvis mit gartneri skal dø, så vil mange af min kolleger også skulle dø. Ikke for min skyld, men fordi de skal følge de samme regler som mig, siger Poul Riber.
I Klima- og Miljøforvaltningen kan direktøren godt se problemet.
Kan du se det fra den gartners side, der har fået driftsforbud, og kan se naboen producere på samme måde, uden at han får driftsforbud?
- Ja, og det er en del af problemet. I denne sammenhæng skal vi huske, at det er gartneribranchens ansvar, at de producerer lovligt og overholder lovgivningen. Det er ikke Odense Kommunes ansvar. Vi fører bare tilsyn med, hvordan det foregår. Det er hvert eneste gartneri, der har ansvaret for at følge den lovgivning, der er, siger Michael Wognsen Frederiksen.
To retssager venter
Poul Riber står dog tilbage med en følelse af, at han er blevet gjort til kommunens syndebuk.
- Vi føler os behandlet urimeligt af kommunen og føler, at de er gået efter at få lukket os. Det har kostet mig hele min opsparing, og det synes jeg er helt urimeligt. Derfor har vi stævnet kommunen for at få erstatning. Og vi føler os overbeviste om, at vi vinder, lyder det.
Retten i Odense skal 13. maj tage stilling til anklagemyndighedens påstand om, at Poul Riber på flere områder har overtrådt Affaldsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Anklagemyndigheden vil have Poul Riber idømt bøder for 760.000 kroner.
Poul Riber har samtidig stævnet Odense Kommune med krav om erstatning for ubegrundet udstedelse af driftsforbud mod hans virksomhed. Den sag kommer for Retten i Odense til september.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
kopieret!
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Et opkald vendte op og ned på det hele, da Eydis blødte fra begge bagben
Flere gange i mere end et år har en mor og datter oplevet mystiske og uhyggelige hændelser ved deres hestefold. En af hestene er blevet skåret i, overvågningskameraer er blevet drejet og slukket, og ukendte personer er blevet set på folden, når mørket er faldet på.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Hesteejere raser over mishandling i byen: - Det er hjernedødt
kopieret!
I Stenstrup er en hoppe blevet stukket i nærheden af dens skede. Det får nu andre hesteejere i området til at frygte for deres heste.
- Jeg overvejer flere gange om dagen, om jeg skal køre ned til mine heste. Eller om jeg skal lade være med at lukke dem ud og så låse det hele til, for jeg ved jo ikke, når jeg har fri, hvad jeg ellers kommer ned til, siger Michelle Hansen, der bor i byen og selv har heste.
- Det er hjernedødt.
Søstrene Marie-Louise Hansen og Michelle Hansen arbejder i en blomsterbutik nær gården, hvor en hest er blevet mishandlet. Hver dag kører de forbi stedet, hvor det er sket.
- Man bliver jo næsten nødt til at have videoovervågning på sine heste, siger Michelle Hansen.
Fynsk skibsværft servicerer skibe med russisk gas
kopieret!
Det fynske skibsværft Fayard servicerer store isklasse-tankskibe med naturgas fra Rusland.
Herunder tørdokning til eftersyn af skibene, hvilket gør fragt af gas muligt gennem Arktis på trods af sanktioner mod den russiske energisektor.
Det fortæller Financial Times i en artikel, som er blevet til på baggrund af satellitfotos og sporingsdata fra analysefirmaet Kpler.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har værftet serviceret ni skibe med russisk gas, skriver Financial Times. De fleste ejet af shippingfirmaer som græske Dynagas og canadiske Teekay. Flåden af disse skibe består af 15 Arc7-skibe, skriver Financial Times.
I september kunne Danwatch og Ekstra Bladet afsløre det samme, og historien forbløffer statsminister Mette Frederiksen (S), der tirsdag er til et Nato-møde i Finland, hvor medlemslande ved Østersøen er repræsenteret.
- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, siger hun til Ritzau.
Af hensyn til forsyningssikkerhed er det endnu ikke ulovligt at transportere russisk gas, og det er dermed ikke ulovligt at servicere skibene.
Til TV 2 Fyn svarer Fayard ikke på, om man har serviceret de konkrete skibe, som Financial Times nævner. Man fortæller dog, at man følger de gældende sanktioner.
- Vi følger de gældende sanktionsregler, man politisk har vedtaget i EU og Danmark, herunder i forhold til hvilke skibe, der må arbejdes med. Vi holder os løbende opdateret herom, siger Thomas Andersen i en skriftlig kommentar.
Ringe Fængsel i stor udvidelse - plads til mange flere fanger
kopieret!
Danmark skal bruge markant flere fængselsceller og og arrestpladser, og nu skal 50 flere fanger flytte ind i Ringe Fængsel.
Det er nemlig blevet udvidet med 4.400 nye kvadratmeter, hvilket bringer fængslets samlede kapacitet op på 141 pladser.
- Kriminalforsorgen har et historisk højt belæg, og vi har brug for ekstra pladser. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan åbne 50 nye pladser i Ringe Fængsel. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Celler og isolation
De nye 4.400 kvadratmeter indeholder fællesfaciliteter, 10 celleafsnit samt en isolationsafdeling.
For at sikre den bedste opstart vil der gradvist blive overflyttet indsatte til de nye pladser. De indsatte vil bestå af udvisningsdømte, som det også er tilfældet i de resterende afdelinger af Ringe Fængsel i dag.
Kriminalforsorgen arbejder fortsat løbende på at rekruttere fængselsbetjente på landsplan, og de første medarbejdere er allerede startet i Ringe. De har løbende trænet, testet og simuleret hverdagen, så de er bedst muligt klædt på, når de nye pladser tages i brug, fremgår det af en pressemeddelelse.
Åbningen af de nye bygninger og pladser markeres den 16. januar.
- Skræmmende at folk kan finde på sådan noget
kopieret!
Der er forfærdelse og væmmelse blandt beboerne på gaden i Stenstrup, efter at det er kommet frem, at en hest i lokalområdet er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
- Der er ikke nogen respekt i det, siger Carl William, der har boet i byen i 29 år.
- Ethvert menneske, der er nødt til at tage vold ud på dyr, i stedet for at håndtere deres egne problemer, det er en frygtelig tanke.
Hoppen, der er blevet mishandlet, er fra en gård i Stenstrup.
- Det er skræmmende, at folk kan finde på at gøre sådan noget, siger Betina Andersen.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
kopieret!
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Akut vejarbejde spærrer spor og skaber trafik på Lillebæltsbro
kopieret!
Et akut vejarbejde på E20 på den nye Lillebæltsbro mod Jylland betyder, at højre spor er spærret på broen frem til omkring klokken 14, hvor arbejdet forventes afsluttet.
Det kan give langsom trafik på broen, skriver P4 Trafik.
Lægevagten får alt for mange af disse opkald - nu løfter de pegefingeren
kopieret!
Når man ringer til lægevagten, er det fordi, man har akut brug for hjælp.
Sådan burde det i hvert fald være, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse, hvor de samtidig oplyser, at lægevagten hver uge får mere end 1.000 uønskede opkald.
De uønskede opkald er opkald, der kan vente og giver unødvendig ventetid for dem, der har akut brug for hjælp.
Region Syddanmark understreger, at det ikke er målet at skræmme folk fra at kontakte lægevagten, men at få borgerne til at overveje, om deres opkald kan vente.
- Kan det vente, så skal man kontakte sin egen læge og i stedet lade akut syge komme til hos lægevagten, siger formanden for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V).
McDonald’s-kunde fik sit pis i kog og måtte hentes af politiet
kopieret!
Mandag eftermiddag udspillede der sig et drama på McDonalds i Odense Banegård Center, da en 31-årig mand fra Herning truede en medarbejder.
Han blev efterfølgende bortvist og hamrede en vodkaflaske ind i døren til vagternes kontor, oplyser politiet. Ifølge mandens egen forklaring ville han tisse på kontoret.
Det mente man på kontoret ikke var en god idé, og i stedet urinerede den 31-årige op ad en glasfacade til fuldt skue. Det må man ikke, og politiet valgte at tage ham med på stationen.
Det var den 31-årige var ikke tilfreds med, og eder og forbandelser føg mod patruljen. Det endte med at koste manden en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale.
Tre kvinder og tre mænd kæmper om at vinde ny talentpris
kopieret!
Seks fynske sportstalenter er nomineret til Jørgen Autzens Talentpris, som uddeles lørdag. Prisen, der tidligere blev uddelt under navnet “Årets Fund”, er tidligere blevet vundet af navne som Viktor Axelsen og Lasse Norman Hansen, og uddeles for første gang med det nye navn.
Den tidligere badmintonleder og lokale radioreporter Jørgen Autzen, som døde i 2023, testamenterede sin formue til den fynske idrætsungdom, og han ønskede, at der skal uddeles en pris til både et kvindeligt og et mandligt talent ved Sportslørdag.
Med titlen følger 20.000 kroner til hver, og nu er alle seks nominerede fundet.
Nominerede til Jørgen Autzens Talentpris
Anne Hauge
Anne Hauge fra Odense Beachvolley Klub har vundet adskillige danske ungdomsmesterskaber og har også deltaget flere gange ved ungdoms-EM og i forskellige internationale turneringer. Hun har de seneste år etableret sig i top-10 hos seniorspillerne herhjemme og vandt i år DM bronze.
Maja Helene Hansen
Maja Helene Hansen fra OB Bordtennis har været dominerende i de danske ungdomsrækker og er første single på det danske ungdomslandshold, der vandt det nordeuropæiske mesterskab. Her fik hun trods sine kun 17 år også debut på seniorlandsholdet, og hun banker for alvor på hos senioreliten herhjemme. Har mange flotte internationale resultater og spiller til dagligt i den tyske liga. Hun beskrives som det største fynske bordtennistalent siden Charlotte Polk.
Hedvig Valbjørn Gydesen
Hedvig Valbjørn Gydesen fra Orienteringsklubben Melfar er spået til at være den næste danske kvindelige orienteringsstjerne. Dobbelt dansk mester i Sprint og Knock out sprint. Gør fremskridt på den internationale scene, og hun er i år avanceret til en plads som nr. 15 på World ranking sprint.
William Martin
Ungdomslandsspiller i flere årgange, og i dag på U18-landsholdet. Vandt NM i U17 med OB og satte en unik scoringsrekord i den danske U17 liga med 39 mål i 20 kampe. William Martin har i år fået debut på OB’s førstehold, og har allerede bidraget med mål.
Frederik Wolff Møller
Frederik Wolff Møller fra GOG beskrives som det største fynske målmandstalent i håndbold igennem en årrække. Ungdomslandsholdsspiller og flerfoldig dansk ungdomsmester. Vandt sølv ved U18-EM, hvor han kom på All Stars holdet. Trods sine kun 18-år er han udtaget til U21-landsholdet og har fået debut på GOG’s hold i håndboldligaen.
Mads Fredsøe Sørensen
Vinder af det tyske mesterskab ADAC sidste år. Mads Fredsøe Sørensen fra Fyens Motor Sport har i 2024 kørt som prof på et Italiensk juniorteam og har opnået fine resultater ved både EM og i det Italienske mesterskab. I 2025 skifter han til et tysk team og skal deltage i EM i 250cc klassen.
Prisen gives af en komite, der består af medlemmer fra TV2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fynske Idrætsforbund. Der vurderes ud fra talent, potentiale og resultater.
Siden 1996 har Fyens Stiftstidende stået bag kåringen af ”Årets Fund”. Men da der er et klart sammenfald med målgruppen for Jørgen Autzens Talentpris, har Fyens Stiftstidende besluttet at give stafetten videre til Fynske Idrætsforbund, således at cykelrytteren Ida Fialla ved Sportslørdag 2023 blev den sidste i rækken, der blev kåret som ”Årets Fund”.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Prisen uddeles lørdag ved Sportslørdag i Odense Idrætshal. Her uddeles også prisen Årets Sportsnavn på Fyn.
Havnaturen omkring Fyn skal genoprettes for flere millioner kroner - her sættes der ind
kopieret!
Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs.
Sådan er ordlyden i en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvori det fremgår, at aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) er enige om, hvor de første 100 millioner kroner skal bruges.
De går til projekter i blandt andet Sydfynske Øhav og Storebælt, hvor der har været massivt stenfiskeri og derfor behov for genopretning af havnatur.
Der afsættes også 19 millioner kroner til at genoprette store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt til fordel for en lang række arter som havkarusse, ulk, stenbider, torsk og havkat.
Frem mod 2030 er der afsat 500 millioner kroner til genopretning af havnaturen.
Cyklistforbundet fremhæver Odense - her er de langt foran Aarhus og København
kopieret!
Parkeringsforholdene for cyklister ved banegårdene i Aarhus og København er under al kritik. Sådan lyder det fra Cyklistforbundet i en pressemeddelelse, hvor de fremhæver Odense som et lyspunkt.
Forbundet så gerne, at de to største byer kigger mod Fyn og Odense for at se, hvordan man lokker folk til at hoppe op på jernhesten, når de skal til og fra toget.
I pressemeddelelsen lyder det fra Cyklistforbundet, at Odense Banegård er den station i landet, som flest cykler til og fra. Ifølge deres analyse kan gode cykelparkeringsforhold få op mod 15 procent flere til at tage cyklen til stationen og derfra bruge kollektiv transport.